Fartdæmpende foranstaltninger

Fartdæmpende foranstaltninger bliver etableret på de veje i kommunen, hvor kommunens Vej & Trafik afdeling, i samarbejde med Nordsjællands Politi, vurderer, at der er et behov. Der vil altid ligge en faglig vurdering bag en beslutning om fartdæmpende foranstaltninger.

Der etableres ikke fartdæmpende foranstaltninger på fordelingsveje og gennemfartsveje. Dette skyldes at fordelingsveje og gennemfartsveje generelt er karakteriseret ved høj trafikintensitet og god fremkommelighed. Disse karakteristika er ikke egnet til etablering af fartdæmpende foranstaltninger.

Følgende elementer indgår i vurderingen af behovet for fartdæmpende foranstaltninger:

  • Årsdøgntrafik på 800 og derover
  • Gennemsnitshastigheden overstiger den tilladte hastighed med 10 %
  • 85%-fraktilen overstiger den tilladte hastighed med 20 %
  • Vejen er enten lokalvej, primær trafikvej eller sekundær trafikvej
  • Vejens funktion tillader etablering af fartdæmpende foranstaltninger

Disse faktorer er vejledende, da der altid vil ligge en faglig vurdering bag enhver strækning, hvor der ønskes fartdæmpende foranstaltninger. Kravene er kommet til i samarbejde med Nordsjællands Politi, og har til formål at begrænse kommunens brug af fartdæmpende foranstaltninger på de veje, hvor der i realiteten ikke er behov.

Der findes flere typer fartdæmpende foranstaltninger, og kommunen vurderer i hvert enkelt tilfælde, i samråd med politiet, hvilken fartdæmpningstype der vil være mest hensigtsmæssig/give den bedste effekt på den pågældende strækning. Af fartdæmpningstyper kan bl.a. nævnes:

Bump

  • Bump kan udformes med hensynstagen til om vejen er led i en busrute. Erfaringsmæssigt har bump en god hastighedsdæmpende virkning. Bump kan anlægges som permanente asfaltbump eller som midlertidige plastikbump.

Hævede flader:

  • Hævede flade kan, som bump, også udformes med hensynstagen til om vejen er led i en busrute eller ej.

Indsnævringer:

  • Indsnævringer af kørebanen, så trafikanter skal holde for hinanden efter førsterets-princippet, giver erfaringsmæssigt også en god hastighedsdæmpende virkning.

Byporte:

  • Byporte kan benyttes i f.eks. landområder, ved indkørsler til en landsby. De markerer tydeligt overgangen fra land til by, og signalerer til bilisterne, at de skal sætte farten ned.

2-1 veje (2 minus 1 veje):

  • 2-1 veje er veje med ét spor, men med dobbeltrettet trafik, og det er dermed kun relevant at implementere 2-1 veje på strækninger med lave trafikmængder. Vejene har brede siderabatter, så to køretøjer kan passere hinanden med sænket hastighed.

40 km/t-zoner:

  • Kommunen vil fremover arbejde med 40 km/t-zoner ved boligområder i byerne. Formålet er at sænke hastigheden, og skiltningen kan evt. suppleres med nogle af de nævnte fartdæmpende foranstaltninger.

Bump på Gyldenstens Vænge og indsnævring på Vestervej i Frederikssund.