Stikrydsninger

Der skal i forbindelse med gang- og cykelstinettet og for at skabe bedst mulig sammenhæng, tryghed og sikkerhed sikres mulighed for krydsning af vejene på relevante steder.

Det skal nøje overvejes, hvor vi placerer fodgængerovergange uden for signalanlæg, da de kan skabe falsk tryghed. Som udgangspunkt foretrækker vi i stedet anlæg af midterheller, hvor man kan krydse en trafikretning ad gangen. Krydsninger skal udformes så de er tilgængelige for handicappede.

Brug af akustiske signaler skal overvejes nøje. Signalerne er til gavn for blinde og svagtseende, men etableringen skal afvejes i forhold til omgivelserne.

Ved særligt trafikerede veje skal brugen af niveaufri krydsninger, som broer og tunneller, overvejes. Dette skal dog sættes i relation til tryghed, etablerings- og driftsomkostninger.

Stikrydsning ved rundkørsel på Marbækvej, Frederikssund.

Foto: Kenneth Jensen.