Gå til sidens indhold
    Frederikssund Kommunes logo

    Vision og mål

    Vision

    Det er Frederikssund Kommunes vision at det er trygt, sikkert og nemt at færdes på et sammenhængende sti- og vejnet.

    Link til foto skolepatruljeSkolepatrulje på Møllevej, Jægerspris.

    Mål

    Stier

    Målsætningen er at styrke gang- og cykeltrafiks andel af den samlede transport i Frederikssund Kommune og dermed gøre flere borgere fysisk aktive, herunder at få flere børn og unge til at cykle. Det skal være nemt, direkte og sikkert at færdes på cykel eller til fods. Derfor skal der være de rette fysiske rammer, så borgerne kan få let adgang til natur, byrum og faciliteter.

    Delmål:
    • Stinettet skal være sikkert, trygt og fremkommeligt med god komfort, stand og sammenhæng.
    • Der skal være god tilgængelighed for fodgængere.
    • Det skal være muligt på cykel at komme let og direkte til sit mål.
    • Pendlere skal gives bedre mulighed for at vælge cykel eller gang som dagligt transportmiddel eventuelt i kombination med kollektiv transport.

    Veje

    Det overordnede vejnet udbygges i takt med byudviklingen, samtidig med at vi tager hensyn til lokal trafikken i kommunens bycentre.

    Delmål
    • Vejnettet klassificeres for at sikre den rette balance mellem tryghed, fremkommelighed og sikkerhed.
    • Der sikres et ensartet udtryk af vejnettet, så den forventede trafikale adfærd er tydelig. 
    • Vi skal regulere den tunge trafiks gennemkørsel på kommunens vejnet, og sikre en bedre fremkommelighed for erhvervslivet.
    • CO2-udledningen ønskes reduceret i trafikken, ved. bl.a. at flere benytter kollektiv transport eller cykel.

    Trafiksikkerhed

    Frederikssund Kommune vil arbejde mod en 0-strategi i 2020, hvor hverken dræbte eller alvorligt tilskadekomne må forekomme på det kommunale vejnet.

    Delmål
    • At hastigheden nedsættes, hvor der køres for stærkt.
    • At arbejde med mulighederne for at nedsætte hastighederne i boligområder, som f.eks. 40 km/t-zoner.
    • At intensivere arbejdet med adfærdsregulerende tiltag, som f.eks. kampagner om spiritus og uopmærksomhed.
    • At forbedre sikkerheden på skolevejene.
    • At udbygge samarbejdet mellem Vej-Skole-Politi.

    Foto færgevej30 km/t-zone og indsnævring på Færgevej, Frederikssund.

    Foto: Kenneth Jensen.